Hirmagazin.eu
Főoldal » Forsvarets lastbiler endte hos militæret i »Afrikas Nordkorea
DÁN - Sprogindlæring

Forsvarets lastbiler endte hos militæret i »Afrikas Nordkorea

dán
Forsvarets aflagte lastbiler er ad omveje endt i hænderne på militæret i det afrikanske diktatur Eritrea, der er berygtet for undertrykkelse og systematiske brud på menneskerettighederne. Det er ifølge FN et brud på våbenembargoen mod landet, der kaldes »Afrikas Nordkorea«.
Det var langtfra hele sandheden, der stod skrevet med store typer på fragtdokumentet.

De gule lastbiler, som engang havde været camouflagefarvede, stod i to lige rækker på havnepladsens grå beton en efterårsdag i 2012.

På lastbilernes fragtdokument var destinationen, hvor skibene skulle læsses af, godt nok opført som Jebel Ali. Byen, hvor det danske forsvars gamle og aflagte lastbiler af mærket Iveco nu var havnet. Men Forsvarets gamle lastbilers endelige skæbne var ikke på lagerpladsen i havnebyen syd for Dubai.

På befaling fra TT – en mand med dobbelt statsborgerskab i Norge og Eritrea – blev 12 af lastbilerne lastet ombord på det hvide og mørkeblå fragtskib med navnet »MV Shaker 1« printet på skroget. Dagen efter lagde skibet fra kaj og satte kurs mod Afrika.

Det var her, at lastbilerne kom ud på den foreløbigt sidste rejse. Og det var her, at en sag om brud på FNs restriktive våbenembargo begyndte.

Dette er historien om, hvordan det danske militærs brugte lastbiler havnede i hænderne på personer med tætte bånd til militæret i regimet Eritrea, der beskyldes for korruption, grove krænkelser af menneskerettighederne, tortur og bevæbning af oprørsgrupper som den islamistiske terrorbevægelse Al-Shabaab i Somalia.

Det danske forsvar har i årevis tjent flere hundrede millioner kroner på at sælge brugt materiel, der tæller alt fra brugte krigsskibe og kampvogne til motorcykler og reservedele, som bogstaveligt talt har udtjent deres værnepligt.

Samtidig er der en række både danske og internationale regler, der skal sikre, at der ikke sælges udstyr eller våben til regimer eller væbnede grupper, der undertrykker lokalbefolkningen.
Men ikke al brugt materiel fra Forsvaret ender tilsyneladende i de rette hænder.

Berlingske kan i dag afdække, hvordan mindst 12 af det danske forsvars over 15 år gamle Iveco-lastbiler er videresolgt til en mellemmand, der har tætte bånd til regeringen og militæret i Eritrea, og som ønskede at sende de danske lastbiler til hjemlandets militær.

En stribe af de gule lastbiler, der tidligere havde været brugt militært, er her fotograferet på havnen i Jebel Ali, en havneby i De Forenede Arabiske Emirater. Senere skulle de til Eritrea. Foto: FN Foto: Ikke oplyst

En stribe af de gule lastbiler, der tidligere havde været brugt militært, er her fotograferet på havnen i Jebel Ali, en havneby i De Forenede Arabiske Emirater. Senere skulle de til Eritrea. Foto: FN

En rapport fra FNs gruppe, der overvåger Somalia og Eritrea, beskriver detaljeret handlen med den norske-eritreanske mellemmand. Efterfølgende har Berlingske fået indsigt i et omfattende salgsmateriale fra det danske forsvar samt stelnumre på en række lastbiler, som er krydstjekket fragtlisterne fra FN.

Med denne metode har Berlingske været i stand til at identificere 12 lastbiler fra det danske forsvar, som kom i hænderne på den norsk-eritreanske mellemmand, der ifølge FN har forsynet militæret i Eritrea med bl.a. brugte lastbiler.

Og det er yderst problematisk, lyder det fra Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty.

»Hvis de danske lastbiler bruges militært i Eritrea, så anvendes de af en diktaturstat, der totalt undertrykker befolkningens ytringsfrihed og har forbudt al opposition. Selve militæret står for meget alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Værnepligten er på ubestemt tid og kan vare årtier. Arbejdsforholdene kan sammenlignes med tvangsarbejde eller i nogle tilfælde med slavearbejde,« siger hun:

»Samtidig bliver desertører og militærnægtere tortureret og sat i virkelig uhumske fængsler, hvor de behandles ekstremt dårligt. Derfor bør man undgå at sælge noget som helst, der kan ende hos det eritreanske militær.«

Det er ikke det danske forsvar, der har gjort sig skyldige i brud på våbenembargoen, men derimod den norske mellemmand, der solgte lastbilerne videre. Men på Christiansborg rejses der nu en debat om, hvorvidt vi er gode nok til at forhindre, at Forsvarets brugte materiel ender i diktaturstater.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger:

»Det er en meget principiel sag: Vil vi blive ved med direkte eller indirekte  at levere det udstyr, som gør det muligt for verdens diktatorer at undertrykke deres egne befolkninger?«

FNs overvågningsgruppe i Eritrea og Somalia konkluderer, at handlen med de gamle militærkøretøjer er i strid med våbenembargoen. Det understreges, at lastbilerne er endt hos militæret. Foto: Ikke oplyst

FNs overvågningsgruppe i Eritrea og Somalia konkluderer, at handlen med de gamle militærkøretøjer er i strid med våbenembargoen. Det understreges, at lastbilerne er endt hos militæret.

Sagen begyndte med nogle klik på en hjemmeside.

I 2011 begyndte en norsk forretningsmand ved navn Roger Jensen at købe stort ind på internetauktionen Retrade, hvor det danske forsvar sælger sit aflagte udstyr.
Det fremgår af dokumenter fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som Berlingske har fået indsigt i. Styrelsen er på vegne af det danske forsvar ansvarlig for køb, salg og vedligeholdelse af militærets udstyr.

På auktionerne kan man købe alt fra sokker og støvler til lastbiler og skibe, så længe man er registreret med et aktivt CVR-nummer. Og nordmanden har specialiseret sig i den type handler.
I Danmark betalte han mellem 140.000 og 275.000 kr. for hver af de i alt 76 lastbiler, som han i 2012 købte af det danske forsvar for senere at sælge dem videre. I alt har Roger Jensen primært i 2012 købt for 15,5 millioner kr. udstyr af det danske forsvar.

Ifølge FN-rapporten, der har gransket salget, henvendte Roger Jensen sig i maj 2012 til det norske Utenriksdepartementet for at få tilladelse til at eksportere i alt 17 tidligere militærkøretøjer. Han håbede at kunne sende dem til Eritrea. Men han fik afslag.

De norske myndigheder meddelte Roger Jensen, at deres vurdering var, at eksporten til Eritrea var forbudt, fordi køretøjerne kunne bruges af regimets militær. I stedet besluttede han og en forretningspartner at eksportere lastbilerne til De Forenede Arabiske Emirater, lyder det i rapporten.

Og det er her, at TT kommer ind i billedet igen.

Den norsk-eritreanske mand havde gennem flere år gjort forretninger med nordmanden, forklarer Roger Jensen selv i dag til Berlingske. Manden var således også Jensens forretningsforbindelse i handlen med lastbilerne, der ifølge de norske myndigheder ikke kunne sendes til Eritrea uden at være i strid med international lov. I en mail til norsk-eritreeren TT skrev Roger Jensen efter afslaget fra det norske udenrigsministerium:

»Den eneste chance, vi har for at få køretøjerne sendt, er ved at få en bekræftelse fra køberen (Babboud Trading) om, at de endelig modtager varerne med Emiraterne som destination,« skrev han ifølge FN-rapporten og fortsatte:

»Håber, du kan skaffe en sådan skriftlig dokumentation snarest muligt.«

Den norske avis Dagbladet har tidligere beskrevet den norske del af handlen.
Lastbilerne blev senere fragtet fra Norge og videre mod Emiraterne. Men ifølge FN var de 17 køretøjer blot en del af et større parti, der skulle sendes samme vej.

Sporet peger på et lagerkompleks i Eritrea, som FN kalder det logistiske hjerte af Eritreas militær, hvor Eritreas præsident Isaias Afwerki jævnligt aflægger besøg.

»Militæret har ikke en ende, det er for livet.«

Ordene faldt fra en 14-årig flygtning fra Eritrea, lyder det i en Human Rights Watch-rapport fra 2015. Udsagnet indrammer en af de væsentligste grunde til, at mennesker flygter i hobetal fra diktaturet.
Den nuværende præsident Isaias Afwerki stod i spidsen for Eritreas befrielseskamp, som i 1993 gav landet sin selvstændighed fra Etiopien.

Han og det ene parti i landet har efterfølgende styret det lille land med omkring 6,5 mio. indbyggere. Men landet er siden befrielsen blevet alt andet end frit.

Det anslås, at over 300.000 eritreere er flygtet fra landet – eller hvad der svarer til omkring fem procent af befolkningen. Og her spiller netop militæret i Eritrea en helt afgørende rolle. Et militær, der møder sønderlemmende kritik fra menneskerettighedsorganisationer. Især værnepligten er et problem. På papiret skal mænd og kvinder tjene i 18 måneder, men mange får i realiteten aldrig lov at forlade militæret igen.

Situationen i landet kan opsummeres relativt simpelt, forklarer Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Københavns Universitet i Afrikastudier

»Man kalder Eritrea for Afrikas Nordkorea på grund af landets mildest talt letfærdige behandling af demokrati og menneskerettigheder samt anvendelse af tortur. Det er derfor, at så mange flygter derfra,« siger han.

Tilbage i 2009 indførte FN en våbenembargo mod landet. Det skete bl.a., fordi Eritrea nægtede at tilbagetrække tropper fra grænsen til nabolandet Djibouti, og fordi en FN-gruppe beskrev, hvordan Eritrea havde støttet væbnede oprørsgrupper i Somalia, mens landet også blev mistænkt for at levere våben til den islamistiske terrorbevægelse Al-Shaabab i Somalia.

Ifølge Holger Bernt Hansen har Eritrea været stor-indkøbere på det internationale våbenmarked for at forsvare sig mod Etiopien, som landet har været i en langstrakt konflikt med.
Han kan ikke vurdere handlen med forsvarets aflagte lastbiler, men siger, at handlen kan være et led i Eritreas oprustning af militæret:

»Lastbilerne kan finde militær anvendelse lokalt. Når de er havnet i hænderne på en mellemmand med tætte bånd til militæret, så tyder det på, at det er et led i hærens mobilisering og styrkelse, selv om det er svært at sige helt sikkert,« siger han.

Og eksperternes sammenligning med Nordkorea er måske ikke helt skæv.

Ifølge organisationen Reporters Without Borders’ seneste opgørelse er der kun et land i verden, hvor pressefriheden har det værre end Nordkorea. Det er i Eritrea.

Det danske forsvars gamle udstyr havner mange forskellige steder. I hænderne på samlere, lokale foreninger, statslige aktører og hos danske virksomheder af samme type som Roger Jensens i Norge. Virksomheder, der køber især brugte biler og lastbiler med henblik på eksport til bl.a. fattige lande, der kan få glæde af lastbilerne. Alt sammen udstyr, som det danske forsvar ønsker at afhænde og tjene penge på.

Salget foregår groft sagt på to måder. Enten sælges det som militært udstyr eller som civilt udstyr. Det militære udstyr sælges ofte direkte af Forsvaret selv, mens salget af civilt udstyr i høj grad sker gennem online-auktionen Retrade, hvor de danske Eritrea-lastbiler blev købt.

Hvis en kampvogn eller en militærhelikopter skal sælges videre, vil det typisk betyde, at køberen er forpligtet til ikke at sælge videre til en tredjepart uden først at anmode det danske forsvar om tilladelse. Det sker netop for at sikre, at f.eks. en fuldt funktionsdygtig kamphelikopter ikke ender i de forkerte hænder og bryder med regler i både FN og EU.

Men når det kommer til salg af Forsvarets gamle lastbiler, er sagen en anden. Lastbilerne som dem, der endte i hænderne på repræsentanter fra regimet i Eritrea, sælges nemlig som civile lastbiler, har ikke særligt militært udstyr monteret og er derfor ikke altid underlagt særlig kontrol.

Ifølge Forsvaret selv bliver eventuelt udstyr, der må betragtes som militært – f.eks. panser, montering til våben og sendeudstyr – pillet af inden salg og fremstår derfor som helt normale lastbiler på nær den camuoflage-grønne farve. Og når Forsvarets gamle køretøjer sælges som civile køretøjer, er der ingen krav til køberen ud over registrering med CVR-nummer på trods af de tidligere har haft militær anvendelse.

Når det alligevel er problematisk, at Forsvarets civile lastbiler ender i Eritrea, skyldes det FNs våbenembargo mod landet, forklarer Siemon Wezeman, seniorforsker ved fredsforskningsinstituttet i Stockholm (SIPRI).

»Lige meget, hvad du sælger til militæret i Eritrea, er det forkert. Alt, du sælger til militæret, er problematisk,« siger han.

Hvis det danske forsvar fjerner våben eller andet, der transformerer Forsvarets lastbiler eller skibe til at være civile fartøjer, kan det stadig være problematisk, at de havner i Eritrea, fordi våbenembargoen forbyder at forsyne landet både militærmateriel og andre ting, der kan hjælpe militæret, forklarer Siemon Wezeman.

»Man må ikke forsyne dem med militærmateriel eller noget, der kan hjælpe militæret i Eritrea eller regeringsorganer tæt på militæret som f.eks. politiet eller lignende. Hvis man gør det, bryder man international lov. Men hvis den samme lastbil endte i Eritrea hos en civil virksomhed eller endda ikke-militære regeringskontorer, ville det have været i overensstemmelse med loven.«

På fragtlisten findes 12 af det danske forsvars gamle lastbiler, som er overtaget af virksomheden Golden Mark General Trading. En virksomhed, der ifølge FN på regelmæssig basis indgår forretninger med det eneste parti i Eritrea, PFDJ.  Foto: Ikke oplyst

På fragtlisten findes 12 af det danske forsvars gamle lastbiler, som er overtaget af virksomheden Golden Mark General Trading. En virksomhed, der ifølge FN på regelmæssig basis indgår forretninger med det eneste parti i Eritrea, PFDJ.

Der blev langt fra reklameret med, at lastbilerne på havnen i Jebel Ali tidligere havde været brugt af det danske forsvar til at transportere containere og varer i samt som terrængående køretøjer til transport af personel.

Således var køretøjerne »overfladisk malet gule for at skjule deres originale militærfarver«, som det lyder i FN-rapporten.

Lastbilerne er endt hos en mand, der ifølge FN har tætte bånd til styret i Eritrea.
TT ejer den norske virksomhed »Brukt & Nytt Maskineri Eksport«, som købte lastbilerne af nordmanden Roger Jensen. Og FN-gruppen er i besiddelse af en lydoptagelse, hvor TT afslører, at han er agent for Eritreas regering, samt at flere køretøjer er blevet leveret til et sted, der huser landets militærmateriel.

Samtidig konkluderes det, at han fungerer som forhandler på vegne af en militærleder ved navn Colonel Weldu Gheresus »Barya«. En mand, der er leder for »Department of Governmental Garages«, som ligger i byen Asha Golgol. En lagerbygning, der drives af Eritreas hær, og som fungerer som et centralt værksted for civilt og militært udstyr. Her huser kompleksets store lagerbygninger køretøjer som f.eks. kampvogne. Ifølge FN-rapporten beskæftiger stedet hundreder af mekanikere, der deltager i fremstillingen, tilpasningen og reparationen af udstyr og våbensystemer.

Stedet bliver ifølge FNs overvågningsgruppe regelmæssigt besøgt af præsidenten Isaias Afwerki.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra TT, men Berlingske har foreholdt sagen for den norske forretningsmand Roger Jensen, der oprindeligt købte lastbilerne.

»Jeg ser ikke noget galt i den sag. Det er ikke krigsmateriel. Bilerne er solgt som civile alle sammen,« siger han i telefonen fra Norge.

Roger Jensen fastholder, at han ikke har ansvaret for, at lastbilerne er havnet i hænderne på en repræsentant fra Eritreas militær, selvom FN-rapporten viser, hvordan han først søgte om en eksporttilladelse til Eritrea og senere fik afslag. I omkring 20 år har han solgt køretøjer til TT, forklarer han.

»Når det er almindelige biler, du kan eksportere, burde der ikke være nogen problemer. Det er klart, hvis det var kanoner, så havde det været noget andet.«

Hvis det nu havner i et regime, som bryder mod alle menneskerettigheder, synes du så ikke, at du skylder at undersøge, hvem du sælger til?

»Det ved jeg ikke. Jeg kender ikke til regimet.«

Så du synes ikke, man bør undersøge det, før man sælger til sådan et land?

»Så må du snakke med ham, der har solgt det og ikke mig. Det er ikke mig, som har solgt dem dernede. Jeg har solgt dem til et firma i Norge, og han har solgt dem videre til Dubai.«

Vidste du, at han sendte ting derned?

»Jeg har solgt til ham i mange år. Selvfølgelig vidste jeg, at han nogle gange sendte den slags derned. Det må han gøre med, hvad han vil. Det har ikke noget med os at gøre. Hvis du sælger til en anden dansker, kan du ikke anbefale ham, hvad han gør med det.«

Roger Jensen og TT er tilsammen idømt bøder for tre millioner norske kroner af den norske efterretningstjeneste PST for brud på embargoreglerne. Begge har nægtet sig skyldige.

Det danske forsvar i skikkelse af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) blev opmærksom på sagen om Eritrea-lastbilerne i oktober 2012 og for alvor i 2013, da FNs rapport blev udgivet. Først da Berlingske henvendte sig første gang, blev Forsvarsministeriet orienteret om sagen.

Ifølge Bjarke Heiberg-Iürgensen, salgschef i FMI, var der ikke grund til at tro, at lastbilerne ville havne i hænderne på de forkerte.

»Sagen er et norsk anliggende, og vi har solgt til en mand i Norge, som har solgt det videre til en mand, der har sendt dem til Eritrea. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, men vi kan ikke forhindre andres regelovertrædelser. Konstateres der potentielle lovovertrædelser, så kan vi, som vi har gjort i denne sag, forsøge at undgå gentagelser,« siger han.

Lastbilerne er solgt som civile og kan derfor ikke betragtes som forsvarsmateriel, understreger Bjarke Heiberg-Iürgensen. Og samtidig forklarer han, at FMI efter sagen om den norske mellemmands salg til Eritrea og FN-rapporten har strammet procedurerne op.

»Det er problematisk, hvis nogen overtræder reglerne, og vi vil på ingen måde medvirke til, at der sælges til lande under embargo uden tilladelse. Det er vigtigere, at lovgivningen overholdes, end det er at tjene penge,« siger Bjarke Heiberg-Iürgensen.

Burde I have gjort mere for at undgå, at lastbilerne endte i Eritrea?

»Det er jo svært at undgå. Vi har indført register, hvor man skal registrere sig, hvis man vil købe. Hver enkelt sag gør os klogere, og vi har da især gjort os erfaringer fra sagen med Roger Jensen.«

Roger Jensen har ikke købt materiel af det danske forsvar siden 2012, og FMI har endnu ikke besluttet, om man vil sælge til ham, hvis han skulle henvende sig igen.

På Christiansborg mener både de Radikale og Socialdemokraterne, at sagen er yderst problematisk og kræver garantier for, at det ikke sker igen. Samtidig kalder Enhedslisten nu forsvarsminister Peter Christensen (V) i samråd for at få klarlagt, om der findes andre sager, hvor det danske forsvars gamle materiel er havnet i de forkerte hænder.

Udenrigsordfører Nikolaj Villumsen (EL) mener, at reglerne skal gåes efter i sømmene.

»Det her viser, at man med de regler, man har i dag, kan ende med at sælge tidligere dansk militært udstyr til diktaturstater – endda lande under embargo. Vi bør kigge på, hvordan man kan forhindre, at det danske militær sælger udstyr videre til firmaer, der begår forbrydelser, og undgå i fremtiden, at udstyr fra den danske hær ender i et brutalt diktatur som det eritreanske.«

Det har ikke været muligt at få et interview med forsvarsminister Peter Christensen (V), men han skriver i en mail, at Forsvarets materiel ikke skal havne i embargo-lande, også selvom der er tale om civile køretøjer.

»Salg til personer eller virksomheder, der efterfølgende begår ulovlige handlinger, eksempelvis gennem brugen af stråmænd, er ganske vanskeligt at sikre sig imod. Men det laver ikke om på, at vi selvfølgelig skal søge at minimere risikoen for, at noget tilsvarende sker, hvilket jeg forstår, at styrelsen siden slutningen af 2013 også har gjort,« skriver ministeren.

Forrás: http://www.b.dk

 

Hasonló hírek

Så meget arbejder politikerne – og det går tiden med

Edit

Nykredit-lobbyist advarede Sass-spindoktor om kritisk historie

Edit

Rihannas nye album er stort ståhej for ingenting

Edit
-------------------------------------------------------------------------------------------------

Maradj otthon, vigyázz magadra, vigyázz az idősekre és a gyermekekre, és tevékenykedj az interneten, olvasd a Hirmagazin.eu Online Médiát!

Köszönjük, hogy a Hirmagazin.eu Online Médiát választottad!

Azon dolgozunk, hogy ami Téged érdekelhet, azt kivétel nélkül el tudd olvasni nálunk!

Bármilyen észrevételed, javaslatod, híred, cikked, képed vagy videód van, azt írd meg, küldd el nekünk ide: [email protected].

Adj meg egy nick-nevet (Téged azonosító, általad kitalált nevet, ha nem szeretnéd a teljes nevedet feltüntetni az anyagaid mellett), vagy add meg a keresztnevedet, vagy a teljes nevedet, a Te anyagaid látogatottságának "gyümölcsét" élvezd Te! Mi azt a nevet tesszük az anyagaid mellé, amit Te az e-mailben kérsz!

Dolgozzunk össze, légy részese a mi sikerünknek, ahogy mi is részesei szeretnénk lenni a Te sikerednek!

Hirmagazin.eu Főszerkesztősége


Figyelem!

A cikkhez hozzáfűzött hozzászólások, kommentek nem a Hirmagazin.eu Online Média nézeteit tükrözik!

Szerkesztőségeink a hírek publikálásával, megjelenítésével foglalkoznak, a hozzászólásokat, kommenteket nem tudják befolyásolni - azok az olvasók személyes véleményét tükrözik.

Kérjük, kulturáltan, mások személyiségi jogainak és jó hírnevének tiszteletben tartásával kommenteljetek!

A visszatérő vulgárils, gyűlölködő, uszító kommentelőket tiltjuk oldalunkról!

Célunk az, hogy olyan olvasótábort szolgáljunk ki munkánkkal, akik, egyfelől örömüket lelik az általunk közzétett híranyag olvasásában, másfelől valós tájékoztatást jelent részükre a Hirmagazin olvasása!

Köszönjük a megértéseteket!

Hirmagazin.eu Online Média - főszerkesző
--------------------------------------------
×

Csatlakozz népes facebook követőink táborához!